Confessions of mine.

Erkendelse.

2011-10-21T16:40:00.000-07:00

Det her kommer hudløst ærligt. Fra hjertet, tror jeg nok. Det er en følelse. En af dem der er svære at have med at gøre, fordi den er så uhåndgribelig. Så langt ude, at det næsten gør ondt. Jeg kan ikke tænke klart – det gik op for mig i aften. Jeg kan ikke tænke klart, fordi du forstyrrer mine tanker. Hele tiden trænger du dig på, og med din tilstedeværelse, afbryder du alt andet konstruktiv tankevirksomhed der ellers skulle eksistere. Det er som om vi hænger sammen. Vi kan sidde i hver sin ende af et lokale, og stadig følge hinandens bevægelser. Følge hinanden, nøjagtigt. Uanset om du sidder ved siden af mig eller befinder dig langt væk, har jeg det som om, at jeg ikke kan komme tæt nok på dig. Og når du ikke er her... Når du ikke er her, føles det lidt som om jeg ikke kan trække vejret ordenligt. Som om det hele først bliver præcis som det skal være, når du er i nærheden af mig.

Det er som om du fordrejer mit hoved, mine tanker.

Jeg. Kan. Ikke. Tænke. Klart.

Denne her følelse er ikke fremmed for mig, men alligevel skræmmer den mig. Tanken om hvad der egentlig ville ske hvis mine naive teenagepige drømme gik i opfyldelse, skræmmer mig også. Jeg vil ikke kunne håndtere det. Kærlighed til dig ville gøre mig afhængig. Hver gang jeg lå tæt ind til dig. Betragtede din sovende skikkelse, og lyttede til dit rolige åndedrag, ville jeg lide under din søvn. Jeg ville lide, fordi jeg aldrig ville føle at jeg kunne komme tæt nok på.

Jeg ville lide fordi jeg ville komme til at elske dig for højt.

Ting jeg elsker har det tit og ofte med at glide fra mig. Jeg støder det fra mig, fordi jeg elsker for meget, og for intenst. Fordi jeg så let mister mig selv i kærlighed. Mister mig selv, fordi jeg elsker for meget. Lige nu, i dette øjeblik, føles det som om jeg elsker dig.

Inaktivitet og Anaïs Nin.

2011-07-27T04:41:00.000-07:00

Billedet: Fra Anaïs Nins dagbog, June Miller.

Nogle gange, så ville jeg inderligt ønske at jeg var bedre til at holde mig selv ved selvskab. At jeg faktisk var i stand til at foretage mig noget konstruktivt, i stedet for bare at sidde her, og lade tiden passere mig. Jeg bryder mig ikke om min telefon når den er helt stille, men på den anden side bliver jeg nemt stresset hvis den siger for meget. Hvis jeg skal alt for mange ting på en gang, og ikke er i besiddelse af det nødvendige overskud. På den anden side, så ville jeg egentlig lige nu hellere være travlt beskæftiget med et eller andet. Om det så var med vasketøj, venner, rengøring, eller druk. Bare ikke mere inaktivitet! Ikke mere stirren tomt ud af vinduet, eller ind i fjernsynsskærmen. Jeg beundrer på mange måder de mennesker, som har nok i deres eget selvskab. Dem, der ikke keder sig, bare fordi de er alene. Nogle gange har jeg stærkt overvejet, at jeg burde blive bedre til at være alene med mig selv. At give mig selv plads til at være mig, uden at fordrive tiden på ingenting. Er det mon muligt? Måske skulle jeg virkelig prøve at sætte dagen i dag af, til netop dette formål. Til mig, som er alene med mig selv, uden at være inaktiv, eller kedelig.

Jeg trænger til noget nyt, og spændende. Noget der kan ruske lidt op i denne – efterhånden ret ensformige tilværelse. Spænding, og alt sådan noget. Jeg trænger til at foretage mig noget, som jeg ikke foretog mig i går, eller dagen før. Ikke fordi jeg ikke er tilfreds med mit liv, jeg tror nærmere at det er en slags utilfredshed over den måde, jeg nogle gange spilder tiden. Jeg føler mig kun rigtigt i live i mødet med andre mennesker, og sådan burde tingene ikke forholde sig, burde de? Jeg, af alle mennesker, burde kunne nyde ensomheden engang imellem.

Lige for tiden, er jeg i gang med at læse Anaïs Nin. Hendes første dagbog, vel at mærke. Her hjemme, har vi samtlige af hendes mange bøger – både dagbøgerne, men også nogle af dem hun senere har skrevet. Jeg må erkende, at jeg er dybt fascineret af hendes skrivemåde, og ikke mindst den selvindsigt hun er i besiddelse af. Beundringsværdigt. Hun ser hele tiden ind af, analyserer sig selv, og graver sig hele tiden ned i dybere og dybere lag af sin personlighed. Dagbogen, er et lille stykke kunst i sig selv. Anaïs Nin, var kunstner. Hun gengav sine erindringer på papir, mere detaljeret end jeg nogensinde har set andre gøre det. Skrev i dagbogen, uanset hvor i verden hun befandt sig. Den er så fordomsfri, og så fuld af kærlighed til det hele menneske. Jeg er imponeret.

Ensomhed.

2010-10-20T12:13:00.000-07:00

Jeg er alene med min ensomhed. For jo, i aften er jeg ensom. Jeg er ked af det, forvirret.. Bag min rude er det allerede blevet efterår, men her inde står tiden stille. Der findes ikke nogen tid i aften. Kun tanker, ensomhed og lyden af mine fingre der roligt slår mod tasteturet. I dag har jeg tænkt over mange ting. Siden jeg startede i praktik på plejehjemmet, er jeg faktisk begyndt at tænke en del mere over livet, end jeg plejer. Det slog mig, netop som de gamle sad og spiste frokost. Jeg kiggede ud af det store vindue, og lod blikket vandre hen over legepladsen. Regnvejret, og børnene i deres mangefarvede regntøj, og alt for store gummistøvler. De mindede mig om, at jeg også selv har været barn engang, men også, at jeg givetvis en dag bliver ligeså gammel som de mennesker jeg passer på plejehjemmet. Lige nu er jeg lige midt imellem, men alligevel ser jeg noget af mig selv genspejlet i de gamles øjne. De er ensomme. I deres sind er det efterår, akkurat som udenfor min rude. Jeg tror måske, at jeg forstår deres ensomhed. Dog, er jeg ikke sikker. Jeg ville gerne. Kan de mon se på mig, at jeg er ensom? At jeg føler mig ladt alene i verden, selvom jeg konstant er omgivet af mennesker?

Han er så langt væk nu.

2010-09-26T03:00:00.000-07:00

Mit hjerte er så knust, og jeg forstår ikke hvorfor. Der er ikke nogen der har trampet på det for nylig, eller på anden vis gjort det ondt, det er bare.. Noget indeni mig som jeg ikke kan sætte ord på. Måske har jeg selv knust mig eget hjerte, hvem ved? Måske har jeg knust det ved at drømme, og håbe så meget. Jeg drømmer om noget, jeg ikke helt ved hvad er. Jeg drømmer om et menneske, og så alligevel ikke. Han er uvirkelig - hans ansigt er sløret og utydeligt, fordi han ikke eksisterer i virkeligheden. Ikke som jeg kender ham fra mine drømme, i hvertfald. Den sidste gang jeg så ham, var i receptionen på hotellet. Han stod der med sin dampende kaffe, og en smøg dinglende i mundvigen, og ventede på at tjekke ud. Vores øjne mødtes da jeg kom ned af trapperne, men jeg fjernede hurtigt blikket igen. Han kiggede på min veninde og jeg, forventede nok at jeg ville komme over, men jeg gjorde det ikke. Min veninde stoppede op for at hilse på, men jeg gik direkte forbi ham, med sænket hoved. Jeg havde ikke løst til at tage afsked, og da slet ikke lyst til at sige farvel. Jeg ville ikke have at han rejste så helvedes langt væk igen, for nu var han her jo endelig. Så virkelig og levende.

Jeg fortryder så inderligt at jeg intet gjorde, for jeg skulle jo nok have fortalt ham det. Han er så langt væk nu, men alligevel er jeg i stand til at beholde en lille del af ham her hos mig. Han er i mine tanker. Om natten når jeg sover, om dagen når jeg er vågen, og om aftenen når jeg drømmer. Egentlig, så drømmer jeg vel lidt hele tiden. Når jeg lægger makeup om morgenen, når jeg sidder i skolen og prøver at koncentrere mig om at høre efter, og når jeg sidder ved busstoppestedet på vej hjem. I mine drømme, stiger jeg ombord på et tog. Jeg er så fyldt med forventning og kærlighed. Kærlighed mod dette ukendte og nye, kærlighed til ham. Og jeg sidder og stirrer tavst på landskabet der flyver forbi, ser alle farverne og formerne klart og tydeligt, fordi jeg ved, at han står ved endestationen, og vinker til mig. Omfavner mig, og siger at han har ventet på mig. At han har savnet mig så inderligt, og at han er lykkelig for at jeg endelig er fremme. Han smiler til mig - kysser mig, også vågner jeg. Jeg savner ham. Gud hvor jeg savner ham, selvom jeg aldrig rigtig lærte ham at kende.

Et brev, til min eneste ene.

2010-09-23T11:27:00.000-07:00

Kære, søde du.
Jeg savner dig faktisk en hel del for tiden. Mit liv har teknisk set aldrig set bedre ud, men du mangler ligesom til at fuldføre glansbilledet. Uden dig, er det faktisk ikke rigtig noget glansbillede, ser du. Jeg mangler dig til at holde om mig om aftenen, lige inden jeg skal sove. Jeg mangler dig at ligge i ske med mig på sofaen fredag aften, for at se Disneyshow, eller tv avisen. Jeg mangler dig til at fortælle mig at jeg er god nok præcis som jeg er. Jeg mangler dig til at sige at du elsker mig. Jeg har været forelsket så mange gange før. Jeg har mærket suset og glæden, men du er den, der i fremtiden vil ramme mig hårdest. Du er den, som jeg forhåbentlig skal blive gammel sammen med. Den, som jeg forhåbentlig skal have børn med en dag. Jeg håber at vi allerede på forhånd kan lave en aftale om, at vores datter skal hedde Alina. Og yderligere vil jeg lige påpege, at jeg helst vil beholde mit eget efternavn hvis vi en dag skal giftes. (Ved mindre dit navn selvfølgelig er pænere...) Vi skal ud at rejse en masse, du og jeg. Vi skal ud og se verden. Vi skal ud og mærke friheden. Vi skal kysse på toppen af frihedsgudinden, og kigge på stjerner i Australien – hvis da det hele ikke vender på hovedet, der nede. Vi skal hoppe i et springvand, danse i et lyskryds, og have sex på en palmestrand. Vi skal på interrail i Europa, og have en kat. Vi har meget vi skal nå.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sætte ansigt på dig. Eller navn. Jeg ville ønske, at jeg vidste hvem du var, så jeg var sikker på at jeg en dag ville møde dig. Jeg prøver at lade være med at tvivle, men nogle gange kan det være en smule svært. Jeg håber, at jeg finder dig snart, elskede du. Jeg glæder mig så uendelig meget til at forelske mig hovedkurs i dig, og for første gang opleve at du ikke bare skrider fra mig, fordi du med tiden lærer mine mørke sider at kende. Jeg glæder mig til at præsentere dig for mine venner, og min familie – jeg er sikker på at de også vil syntes godt om dig. Jeg vil vise dig det sted jeg i sin tid kom til verden. Tage dig med ud at svømme i en finsk sø, og op og vandre på klipperne. Jeg vil vise dig hvor jeg kommer fra, og hvem jeg egentlig er, bag alt det opstillede pis. For jeg ved, at du også vil kunne elske den del af mig. Jeg vil allerede nu bede dig om at passe godt på mig. For som du nok med tiden vil finde ud af, er jeg på mange måder temmelig skrøbelig. Når jeg først virkelig elsker nogen, er mit hjerte ligeså skrøbeligt som glas. Så kan du næsten trække mig rundt præcis som du vil. Jeg vil inderligt bede dig om ikke at misbruge den tillid jeg med tiden vil opbygge til dig. På samme måde vil jeg højt og helligt love, at jeg aldrig nogensinde skal misbruge din.

Jeg håber at vi ses snart, men der kan desværre gå flere år endnu.. Ti år, tyve år? - Så fucking mange år. Men på den anden side, ikke? På den anden side er jeg overbevist om, at jeg nok skal møde dig når den rette tid kommer. Det er så underligt at tænke på, at du netop i dette øjeblik sidder der ude et sted – måske endda i en helt anden del af verden. Savner du mon mig, ligeså meget som jeg savner dig? - Eller har du en kæreste, og møder jeg dig først om tyve år? Du kunne så nemt som ingenting dukke op ud af det blå i morgen. Jeg kunne tilfældigt møde dig i byen, eller måske kender jeg dig allerede, uden at vide det. Skæbnen er forunderlig. Forfærdelig og vidunderlig. Du kunne ligeså godt have været den dreng jeg så på stranden i dag, eller en af de fyre jeg tilfældigt har smilet til i byen. Du er der ude, og jeg ville så inderligt ønske, at jeg i dette øjeblik kunne nå dig. Under alle omstændigheder, ser jeg frem til den dag vi mødes ansigt til ansigt. Pas nu godt på dig selv så længe, for jeg har ikke lyst til at miste dig inden jeg overhoved har lært dig at kende.

Med Maria's øjne..

2010-09-15T09:02:00.000-07:00

Dette er en omskrivning af novellen 'Torben og Maria' af Naja Marie Aidt. Det var faktisk en opgave vi fik i skolen, men jeg kan faktisk rigtig godt lide den novelle jeg har fået skrevet her.

Man kan sige meget om Maria, men som hun står der med sit gule hår og sine alt for stramme cowboy bukser, skiller hun sig vel egentlig ikke synderligt ud fra mængden. Der er mange ting ved Maria, som man ikke med det blotte øje kan se. Der er så uendeligt mange ting, hun undertrykker – fejer op under gulvtæppet, og gemmer langt, langt væk. De tykke fingre fumler med at få en cigaret tændt, idet hun betragter den lille dreng jage en fugl. Torben har en pind i hånden. Han råber og skriger og slår ud efter fuglen med den, uden held. I det øjeblik slår det Maria, hvor grim denne lille, skrigende skikkelse egentlig er. Han minder lidt om en mågeunge. Forkvaklet, betuttet og grå. Alt omkring Maria, er gråt. Gågaden, menneskerne, det store springvand – ja selv Torben, hendes egen søn.

Maria kan ikke huske, hvornår hun sidst har været virkelig glad. Hvornår hun i det hele taget sidst har følt noget, der ikke var frustration eller vrede. Hun har så uendeligt meget vrede indeni sig. Vrede imod verden. Vrede imod sin søn Torben, men ikke mindst vrede over denne ensformige tilværelse hun hver dag står op til. Hun er vred, fordi der aldrig rigtigt lader til at ske noget nyt og spændende i hendes liv. Hun savner dette nye. Det element af spænding, der plejede at give hende sommerfugle i maven, og mod på at stå op om morgenen.

- Hvorfor er der ingen der gør noget?

Maria er ikke nogen ordentlig mor, det ved hun også godt selv. Alligevel kan det nogle gange gøre ondt at indrømme overfor sig selv, når man har begået en fejl. Der er ingen tvivl om, at Torben givetvis er den største fejl, hun nogensinde har lavet i sit liv. Ikke kun fordi barnets far er en hensynsløs stodder, og ikke kun fordi hun ikke kan finde ud af at passe ordenligt på ham; Det, der nogle gange kan give hende lyst til at græde, er, at der ikke rigtig er nogen i denne verden, der lader til at elske Torben. Ikke sådan rigtigt, i hvertfald.

Det er ikke fordi Maria ikke har gjort et forsøg, for hun ville virkelig gerne. Det er bare som om, at noget altid lader til at komme i vejen. Som en slags stopklods, der forhindre hendes kærlighed til ham i at nå ud. Selvfølgelig nærer hun ømhed for ham – modelig ømhed, men kærlighed... Kærlighed er det aldrig rigtig blevet til. Måske er det fordi, ungen ligner sin far så meget. Måske er det derfor, hun ikke rigtig kan elske ham. Når hun stikker ham en flad, binder ham til tremmesengen, eller banker hans hoved hårdt ned i bordkanten, er det dels i afmagt, men også fordi hun hver gang ser et spinkelt glimt af Bjerget i hans øjne. Som om han bor inde i Torben et sted, og blot venter på at stikke sit grimme fjæs frem. Et eller andet sted hader hun Torben. Næsten ligeså meget, som hun hader hans far, Bjerget. Torben er hende præcis ligeså overlegen som sin far, han ved det bare ikke endnu. Måske er det egentlig denne kendsgerning, der nager hende mest.

Maria kan stadig tydeligt huske den eftermiddag, da de fejrede Torbens to års fødselsdag. Det havde været en klar efterårsdag, og hun havde for første gang i meget lang tid udelukkende tænkt på Torbens behov. Hun havde været så opsat på, at det skulle blive en sjov, og glædelig dag for den lille dreng. Hvorfor, vidste hun ikke helt. Måske fordi hun for en gangs skyld følte sig naget af dårlig samvittighed overfor ham. Den dårlige samvittighed over ikke rigtig at kunne elske Torben på den måde, som en mor nu engang burde elske sit barn. De havde haft gæster den eftermiddag, selvom hun normalt ikke brød sig specielt om at invitere folk op i sin lejlighed. Hun havde købt slik, chips og sugerør til Torbens sodavand – og tilmed havde hun faktisk også bagt en kage, selvom den måske ikke blev videre vellykket. Hun havde siddet ved siden af sin mor, med en tændt cigaret og en kop kaffe, mens de uden ord eller interesse fulgte med i gårsdagens genudsendelse af Horton sagaen.

Hun havde en gang for alle droppet at følge med i programmet, da hendes bror Bjørn, pludselig stod i døråbningen med den lille Torben på armen. Torbens lille ansigt strålede af lykke, idet han holdt en lille plastikkugle frem imod hende. Man kunne få det til at sne ned på det lille grandtræ indeni, hvis man rystede kuglen grundigt nok.
”Så huskede han alligevel knægtens fødselsdag” Havde Bjørn sagt, med et skævt smil.
”Pis af.” Hvæsede hun, og rejste sig truende fra sofaen.
”Ungen er jo vild med den, gaven fra Bjerget..”
Hun skubbede hårdt til Bjørn og hev boblen med grantræet ud af Torbens hænder. Drengen hylede og skreg i protest i det hun åbnede vinduet, og tyrede det lille stykke plastik ud så hårdt hun kunne. Hun høre hvordan det splintrede i tusind stykker på fortorvet, men hun var ligeglad. Lukkede blot vinduet, og hev sig fri af det grådkvalte barn, der nu havde grebet fat i hendes bukseben.

Den eftermiddag, gik en frygtelig sandhed op for Maria. En sandhed, som gør så ubærligt ondt at tænke på. Maria kommer aldrig til at kunne elske Torben, uanset hvor hårdt hun så end måtte prøve. Hun er så bundet i sin egen elendighed, at hun ikke ejer det nødvendige overskud til at drage omsorg for et andet menneske. Ikke engang sin egen søn, Torben. Bjerget af en del af Torben, en del hun aldrig nogensinde vil kunne fjerne, uanset hvor mange tæsk hun så end lader regne ned over drengen. Hun ser Bjerget i hver en bevægelse, hver et skidt Torben tager. Hun ser ham i knægtens øjne.

Noget af hende døde den eftermiddag, Torben fyldte to. En del af hende splintrede og gik i stykker sammen med plastikkuglen, hun så arrigt kylede ud af vinduet i afmagt. Hun skæver over imod Torben, der nu endelig har opgivet sin kamp med at fange fuglen. Mon han er klar over, hvilken skæbne hun har dømt ham til?

En æske med minder..

2010-07-25T07:22:00.000-07:00

Mandag d. 31.1, 2010:

Før i tiden, var smykkeskrinet knap nok noget jeg lagde mærke til, imellem alt det andet rod der ellers eksisterer på mit værelse. Sjovt nok, er skrinet nu det første der fanger min opmærksomhed, når jeg træder ind af døren. Det står der, helt orange, og med en fin lille perle på låget. Jeg syntes egentlig, at det er pænt. Det passer perfekt til dets indhold. For det man må forstå - det som er hele meningen med dette smykkeskrin er, at dets indhold er noget af det dyrebareste jeg ejer. Det er som en lille skat. Noget smukt, men også noget farligt. Noget der både kan få mig til at smile af lykke, og græde af savn og afmagt. Et lille stykke af mig, ligger i det smykkeskrin. Nogle små, ubetydelige ting, som alligevel har betydet det hele. Små fine stykker, af et billede der gik i tu for længe siden. Det samlede billede kan jeg knap nok huske formen eller farven på, men de små fine stykker, genkender jeg tydeligt. Og hver især, ligger der en historie bag dem. Hver i ser beretter de om noget fantastisk.. Noget smukt, som skete engang for længe siden. De fortæller en historie om kærlighed. En historie om at miste, men også at modtage, og få. De fortæller en historie om at intet varer ved, men også om at ingenting dog nogensinde stopper helt.

I går aftes, fik jeg for første gang i umindelige tider lyst til at åbne skrinet, og betragte dets indhold. Jeg hentede det, sad med det i mine hænder, men åbnede det ikke. Når det kom til stykket, kunne jeg ikke. Når det kom til stykket, var det alligevel en for stor mundfuld at sluge på en gang. I hvertfald lige nu. Jeg ved ikke, om det ligefrem var fordi jeg ikke turde. Om det var fordi jeg et eller andet sted dybt inde, faktisk var bange for hvordan jeg ville reagere, hvis jeg gjorde det. Jeg orkede ikke at græde, men på den anden side orkede jeg heller ikke at skulle glædes og varmes af minderne. Mit smykkeskrin, er nemlig fyldt med minder. Lykkelige og dejlige minder. Det er minder fra den gang jeg stadig havde dig hos mig. Små, ubetydelige ting, som jeg igennem det første stykke tid uden dig, samlede sammen på et sted. Man kunne undre sig over hvorfor, og i virkeligheden kender jeg nok ikke engang selv svaret. Måske fordi det ville være for hårdt, og gøre for ondt på mig, hvis jeg bare havde ladet tingene ligge, og så tilfældigt havde stødt på dem en efter en. Jeg syntes ligesom at det var bedre at have det hele samlet på et sted, som man kunne trække det frem, og kigge på tingene når man følte for det, men samtidig også kunne læge låg på det, så det ikke tog så meget plads. På den måde, kan jeg godt lide at have styr på tingene. Når man mister nogen man elsker eller holder af, har man som regel ingen kontrol over de følelser der følger med i kølvandet på det. Sorgen, vreden og angsten kan virke helt uoverskuelig og overvældene, og desværre, er der ikke det store man kan gøre for at lindre smerten. Da jeg havde samlet alle de små ting der mindede mig om dig sammen i en æske, lagt låg på den, og stildt den på min hylde, var det som om at noget af smerten forsvandt fra mit bryst. Som om en sten blev fjernet fra mit hjerte. Ikke, at det var noget nemt arbejde at gøre - nej tvært imod.

Jeg kan tydeligt huske den aften, da jeg endelig fik taget mig sammen.. Jeg låste min dør, og åbnede mit vindue så jeg kunne ryge en cigaret. Jeg tændte for min computer, og hørte for første gang i meget lang tid "vores sange". Jeg kan huske, at jeg græd. Alligevel var jeg meget fokuseret på at få samlet det hele sammen - selv de mindste ting. Det tog mig en times tid. Jeg søgte i alle skuffer og hjørner, over alt.. Og det lykkedes mig. Gamle breve, de øreringe du gav mig, den invitation til din fødselsdag som hang på min væg, de pasbilleder vi havde fået taget sammen, de mange, åndsvage busbilletter til Randers - det hele. Det sværeste var, at få lagt låget på. I det øjeblik havde jeg det virkelig som om, at vi for alvor sagde farvel til hinanden. Først i det øjeblik startede den lange, og seje kamp om at give slip. Faktisk, har jeg ikke åbnet det siden den aften i september, for længe siden. Som sagt var jeg tæt på at gøre det igår, men ukendte kræfter holdt mig tilbage. Jeg kunne ikke. Måske fordi jeg ikke er klar. Måske fordi det slet ikke er meningen at det smykkeskrin skal åbnes igen, før jeg for alvor har lagt dig - for slet ikke at snakke om tiden vi havde sammen, bag mig.

Jeg tror ikke, at jeg ville græde på samme måde som dengang. Jeg er ikke sikker på at jeg ville blive ked af det, eller savne dig mere.. Faktisk, tror jeg blot at jeg ville føle mig tom indeni.

Søndag. d. 25 juli, 2010:

Jeg gik igennem alle mine gamle ting igår, da jeg skulle ordne mit værelse. Imellem alt roddet i mit skab, stødte jeg for første gang i et halvt år, på smykkeskrinet. Det lå sammen med din gamle trøje, og halstørklædet du gav mig. Faktisk, havde jeg helt glemt at jeg havde det. Underlig oplevelse, at åbne det igen. Det var lidt ligesom en rejse tilbage i fortiden. Jeg følte intet savn, ingen afmagt, eller nogen trang til at græde. Faktisk, varmede det mig. Det varmede mig fordi det virkelig for alvor gik op for mig, hvor meget jeg har udviklet mig, siden jeg sidst sad og betragtede dets indhold. Nu er det snart et helt år siden at vi gik fra hinanden, og siden da har jeg lært så uendeligt meget. Så mange ting har forandret sig - både omkring mig, men også indeni mig. Jeg er ikke længere den samme, ulykkelige og fortabte menneske. Jeg har et dejligt liv nu - et meningsfuldt og rigt liv, også selvom det er uden dig. Det hele er kommet så meget på afstand.. Alt det vi havde sammen dengang.

Du skal vide, at jeg i dag tømte smykkeskinet. Dets indhold er røget direkte i skraldespanden, ligesom din trøje. Intet af det betyder noget for mig længere, og et eller andet sted kan det faktisk godt gøre mig en smule ked af det. Alt det som var så vigtigt dengang, er fuldstendig lige meget nu. Jeg holder stadig af dig, og vil nok altid til en vis grad gøre det. Alligevel, føler jeg mig nu parat til at gå ud og møde kærligheden igen. Det var derfor, at jeg var nød til at skilde mig af med det sidste, der lænkede mig til dig.

She's all that.

2010-07-22T06:39:00.000-07:00

Du møder hendes øjne ganske tilfældigt, da du i din selvanlige morgentravlhed, halvløber over fodgængerovergangen imellem banegårdspladsen, og 7eleven. Det er egentlig ikke fordi hun rigtigt skiller sig ud fra mægten... Hun er ikke klædt i underligt, pangfarvet tøj, hun er ikke punker, med en stor hanekam og et bistert ansigtsudtryk, eller en af de photoshopede modeltyper du ser i bladende. I bund og grund ser hun egentlig ganske almindelig ud, og dog alligevel ikke. Hun har en stor brun taske over skulderen, med påtrygte blomstermotiver. En taske, med utallige lommer, og rum. Den ser en temmelig tung ud, og du kan se hvordan hun næsten går en anelse skævt, fordi dens vægt, givetvis er en smule mere end hvad hendes ømme skulder kan klare. Om de spinkle håndled glimter adskillige armbånd, i brune, grønne og lyserøde farver, mens der imellem hendes fingre, balangcerer en cigaret. Pakken med smøger stikker op fra hendes sorte frakke, og ser ud til at være ved at falde ud. Om ganske få sekunder taber hun sine blå kings, så de med en smule held ender i et stort rod på fortovet, fremfor at blive kørt over af en tilfældig bil på vejen. Hun ser nu alligevel ikke ud til, at lægge mærke til det.

Hun har et par meget fængende øjne, måske er det derfor at du i første omgang fik øje på hende. De er mørkebrune, og fremhævet med en heldel macarra, eyeliner og brun øjenskygge. Nogle ville mene at hun havde en smule æblekinder, og nu, i det kolde novembervejr, har kulden tegnet to røde pletter på dem. Hendes øjenbryn er pænt plukkede med stor nøjagtighed, og mundvigen buer en smule ned af. Som hun står der midt i vrimlen af mennesker og kaster nervøse blikke op imod banegårdspladen, får det hende egentlig til at se en smule trist ud. Håret når hende omkring til brystet, og er nogenlunde lyst, eller blond. Det sidder en smule rodet omkring hendes ansigt, selvom man ikke rigtigt kan sige at det er filtret, eller ufriseret. Det er bare måden det falder om hendes skuldre på der gør, at det ser en smule anderledes ud. Hun er iført et par brune støvler, med en smule hæl. Noget kunne godt tyde på at de er blevet brugt en del, for på den højre fod, er hælen temmelig skæv.

Hun er på ingen måde en grim pige, men heller ikke iøjefaldende smuk. De fleste ville nok betegne hende som værene ganske køn, men ville hun selv? Du trækker hurtigt øjnene til dig igen, efter at det går op for dig at i egentlig har stået sådan temmelig længe nu, og stirret på hinanden. Hendes blik er en smule træt, som hun står der og læner sig op af den kolde mur. Hvorfor? er hun mon ligeså livstræt som de tilfældige mennesker der ihærdigt haster forbi jer? Noget kunne tyde på det, mens noget andet peger i en ganske modsat retning. Hun er temmelig ung endnu, givetvis en hel del yngre end dig. Af en 17 årig pige at være, er det alvorlige, melankolske udtryk i hendes øjne temmelig malpladseret. Noget ved hendes ansigtstræk, får hende til at se en hel del ældre ud, men hvad dette er, kan du ikke præcis sætte fingeren på. På en måde, føler du en uendelig trang til at gå over til hende... Stille hende en masse spørgsmål, som du ikke engang selv rigtigt kender endnu. Ført og fremmest, hvorfor hun står der med sin store, brune taske, og ser så fortabt ud. Hvis du havde kunne se igennem hende, havde du kendt svaret med det samme. Hvis du havde kunne se igennem hende havde du allerede nu vist, hvor de mørke, triste øjne stammede fra. Hvad det var, der havde givet dem dette melankolske præg. Hvis du havde kunne se igennem hende havde du allerede vist, at hendes liv lige nu er et stort rod...

Hun er en af dem der sidder med punkerne nede i parken og ryger tjald, men samtidig, er hun den søde, dygtige pige i skolen, der scorer topkarakterer. Hun mænger sig med gymnasie tøser, richkids, stofmisbrugere, pæne folk, punkere og psykisk syge, men fortrækker ikke nogens selvskab, frem for andres. Hun ville egentlig ikke have noget imod at blive sat i bås som enten eller, hun har bare ikke rigtigt fundet det sted hun hører til endnu. Og egentlig, har hun det vel også bedst sådan. Hun flakker frem og tilbage, og møder så mange forskellige mennesker, at hendes hoved næsten ikke kan rumme det. Hun er i byen hver weekend, ved altid hvor hun kan gå hen hvis hun føler for det, og benytter sig til tider temmelig groft af det. Hun bliver aldrig rigtig stildt til regnskab for sine handlinger.

Hendes humør og velbefindende afhænger af piller, og nogle gange kan hun være så ulykkelig, så hun knap nok selv kan forstå det. Hun har været en hel del igennem de sidste mange år, og på trods af at dette er hendes nemesis, er det også hendes største fordel. Hendes fortid, har givet hende den styrke og selvtillid hun ejer i dag, også selvom den til tider er temmelig svingende, hvis ikke helt ikke-eksisterende. Hun har gået den hårde vej, og ved hvad det vil sige når livet gør ondt, og der ikke er mere håb tilbage at hænte. Hun har stået med pilleglaset i hånden. Hun har slugt dem, med et ønske om at forsvinde fra denne kolde og onde verden en gang for alle. Nogle gange kan hun blive i tvivl om, hvor vidt det egentlig var en god ting, at forsøget mislykkedes. Nogle gange, kan det være så pokkers svært at leve. Sådan er det for hende lige nu. Verden er kold, ond og mørk, og hun føler sig ikke rigtigt tryg nogle steder, hun føler sig på ingen måde hjemme.. Hendes hjerte blev knust af den selv samme person, som viste hende den sande lykke for første gang. Den blev taget fra hende ligeså hurtigt som den blev givet, ligesom ham. Hun elsker ham stadig, men hun har vænnet sig til smerten ved det. Hun ville give sit liv for ham, men ville han nogensinde give hende et eneste minut igen, for alle de nætter hun har grædt sig selv i søvn? - hun tvivler på det.

Nu er hun igen ude af din sysvinkel ligeså hurtigt som hun kom ind, og du stresser hastigt videre. Du er ikke interesseret i at vide hvem hun er, hvad hun laver og hvor hun kommer fra - og hvorfor skulle du dog også være det? Du kender hende jo på ingen måde, og har heller ikke noget behov for det - hun er bare en tilfældig person, i en tilfældig by, på en tilfældig mandag morgen. Hun er ikke noget du behøver at tænke videre over, og du gør det heller ikke.

"Lov mig, at du passer godt på hende."

2010-07-19T16:50:00.000-07:00

- En skildring af kærestesorgen når den er værst.
...
Hver evig eneste dag, hver evig eneste gang jeg står af ved det busstoppested, så tænker jeg mig tilbage til den aften. Og jeg tænker ikke bare, jeg er der...

"So then I move my hand up from down by my side
It's shakin', my life is crashin' before my eyes
Turn the palm of my hand up to face the skies
Touch the bottom of his chin and let out a sigh
'Cause I can't imagine my life without you and me
There's things I can't imagine doin', things I can't imagine seein'
It weren't supposed to be easy, surely Please, please, I beg you please"

Jeg ser ham stå af bussen. Jeg mærker ham lægge armen om mig, føre mig frem ad, og hjem. Jeg har hans cardigan på.. Den sorte cardigan, med grønt motiv. Jeg spørger ham om hvorfor, og kæmper som en desperrart for at holde tårene tilbage. Han svarer mig stille, og møder mig med en masse komplicerede ord, der virker fjerne og uforståelige. Som om han talte et fremmed sprog. Jeg forstår ikke, hvordan han kan mene, at vi ikke længere skal være sammen. Vi sås jo for to dage siden. Vi snakkede jo i telefon igår. For to dage siden, var der jo ingenting at spore. Er det stadig min kæreste, der står foran mig? Han har ikke forandret sig. Faktisk, er der ikke noget omkring mig, der har forandret sig. Det er stadig det samme fortorv, stadig den samme, gamle himmel og stadig den samme sol, der er ved at gå ned. Det eneste der er forandret, er hans ord. Det eneste der er forandret, er de ting han siger. Når jeg med gråd i stemmen fortæller ham, at jeg elsker ham, og han ikke svarer, men blot ser bort med tåre i øjnene, er det alt for tydeligt, at noget er helt forandret. Havde jeg spurgt ham for to dage siden, havde han kysset mig, og smilene sagt; "hvordan kan du overhoved komme i tvivl om det? - selvfølgelig elsker jeg dig!" Men to dage, er meget længe siden nu. Alting er længe siden, og alt indeni mig, nægter at forstå.

Måske, fatter jeg slet ingenting. Han siger, at det jo ikke er fordi, at han ikke længere syntes at jeg er smuk og dejlig. Han siger, at han stadig holder helt enormt meget af mig, og at vi aldrig helt må skilles ad. Jeg ryster blot på hovedet, og tørrer hidsigt tårene bort. Han siger, at jeg en dag finder en, der kan give mig alt det jeg i virkeligheden fortjener. At jeg er et af de dejligste, og mest omsorgsfulde mennesker han nogensinde har mødt. Han siger det, netop som vi passerer legepladsen med gyngerne.. For to dage siden var det solskinsvejr, og jeg sad på den gynge, og ventede på at han skulle komme. Jeg havde fundet et musik nummer med Tool til ham. Et rigtig godt et, faktisk. Han elskede det band.. Nummeret fik jeg aldrig spillet for ham, og himlen endrede farve til askegrå. Skyerne danser afsted over himlen, og jeg undre mig over, at hele verden ikke for længst er gået i stå. En lille rund mand med sin lille, runde hund, passerer os. Han smiler muntert til os, men vender hurtigt blikket bort da han ser mine røde, hævede øjne, og hans triste, blege ansigt. Den lille mands smil, falmer en smule. Forstår han mon, at verden er brast sammen nu? Forstår han mon, at der ikke er mere tilbage? Jeg kan i mit stille sind undre mig over hvordan han roligt og ubekymret kan gå tur med sin skide hund, når verden øjensynligt lader til at være fuldstendig gået under. "Jamen for helvede.. Jeg kan jo ikke elske andre!" Nu kan jeg ikke holde tårerne tilbage længere. De vælter frem fra mine øjne, og får makeup'en til at tegne sorte striber på mine kinder. "Jeg elsker dig, forstår du da ikke det?!" Igen, bliver han stille. Igen, ved ikke, hvad han skal sige. Måske, er han løbet helt tør for ord. Han er så fjern.. Så uvirkelig.. Han er stadig den mand jeg kender og holder af, og dog alligevel så langt fra. Noget i hans øjne, er helt forandret. Det er ikke de øjne, jeg kender.

Vi træder ind af hoveddøren, og min hund gør og hyler som en gal, da den kan høre, at jeg ikke er alene. Da den opdager at det bare er ham, lovrer den ivrigt med halen, og springer op af hans ene ben. Han hilser ikke på den som han plejer, men skubber den heller ikke bort. Han går bare ligeså stille forbi, med sænket hoved. Forbi min mor der undrende, og lidt forskækket stirrer på de sorte striber af maccara under mine øjne, og forbi den suppe jeg havde stillet frem til når han skulle komme, som efterhånden er blevet temmelig kold. Vi træder ind på mit værelse, og jeg lukker døren bag mig. Han har ikke taget sin jakke af, eller sat sin takse på gulvet ved siden af sengen, som han plejer. Han holder mig ind til sig, og jeg beder ham om et sidste kys. Han ryster på hovedet; "Det er der jo ikke noget der bliver bedre af skat.." Siger han, med gråd i stemmen. Og der knækker jeg sammen. Der forstår jeg det for alvor. Der fatter jeg endelig, at vi ikke skal være sammen mere. At han faktisk er igang med at gøre det forbi imellem os. Og jeg bryder helt sammen. Ligger mig på min seng med ryggen til ham, og hulker med hovedet ned i puden.

Han prøver at sætte sig ved siden af mig og stryge mit hår, men jeg skubber ham bort. Jeg kan ikke bære det. Og han græder. For første gang, græder han sådan rigtigt. Han græder som jeg aldrig nogensinde har set en mand græde før. Og jeg fortæller ham, at jeg da for helvede ikke kan leve videre her fra. At det føles som om alting er slut nu, og at der ikke er mere tilbage. "Du havde jo også et liv, inden du mødte mig." Er det eneste han svarer. "Du bliver jo glad igen skat.." Og jeg ryster på hovedet. Kan efterhånden ikke se ret meget for tårene, der bliver ved med at fylde mine øjne op, uanset hvor mange gange jeg prøver at tørre dem bort i mit skjorteærme. Og vi sidder sådan i nogle minutter. Selvom jeg ligger med ansigtet ned i min pude, kan jeg høre, at han græder. Jeg er handlingslammet. Forstår alting alt for godt, men dog alligevel ingenting. Vi var jo skabt for hinanden.. Vi skulle jo have været sammen for evigt. Jeg har jo altid elsket ham. Lige fra det øjeblik han for første gang trodte ind i mit liv. Hvordan skulle jeg dog nogensinde kunne lægge denne ubetingede, dybe kærlighed fra mig igen?

Langt om længe rejser han sig op, og begynder at pakke nogle af de ting sammen, som han igennem tiden har glemt på mit værelse. "Jeg går nu.." Hvisker han. Uden at se på ham kan jeg fornemme, at han allerede er på vej ud af døren. Jeg vender mig om. Lukker stille øjnene, og åbner dem igen... Jeg ser hvordan han standser op ved min mor i stuen, og hvordan han blot kigger hjælpeløst på hende. "Jeg tror det er bedst hvis jeg.." Han kæmper imod tårerne, og får ikke færdiggjort sin sætning, før min mor trækker ham ind til sig, og giver ham et stort kram. Han græder, igen. Mere, end han gjorde før. De græder. De slipper hinanden. "Pas godt på hende." Siger han. Min mor nikker blot. "Lov mig, at passe godt på hende."

Hvis jeg..

2010-07-19T16:38:00.000-07:00

Hvis jeg turde, ville jeg farve mit hår postkasserødt. Hvis jeg var modig havde jeg fortalt dig, hvor helt igennem facineret jeg er af dig. Hvis jeg selv kunne bestemme, havde jeg siddet og nydt aftensolen på Islands brygge, sammen med en jeg holder af. Hvis jeg havde råd ville jeg rejse til Egypten, for at se pyramiderne. Hvis jeg havde ligeså meget selvkontrol som dengang var jeg nok løbet mig en tur. Hvis jeg kunne ønske mig lige præcis hvad jeg ville, havde jeg ønsket at du holdt om mig lige nu. Hvis jeg ikke havde været ligeglad, var jeg nok blevet ked af det da jeg så hans ændrede civilstatus på facebook. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, havde jeg genoplevet alle de lykkelige stunder om og om igen. Hvis jeg havde været fuldstendig kold overfor hvad andre mennesker tænkte om mig, var jeg nok aldrig startet på mine lykkepiller i sin tid. Hvis det ikke var for min stolthed, havde jeg sendt ham alle de breve jeg skrev dengang. Hvis jeg var mere fornuftig, ville jeg stoppe med at ryge. Hvis jeg havde været ældre, have tingene måske set anderledes ud imellem os nu. Hvis jeg havde haft mere selvtillid, havde jeg nok givet dem min cd, og spurgt om det var noget de kunne bruge. Hvis jeg fik tilbudet om en gratis plastikoperation, havde jeg pænt takket nej. Hvis jeg ikke havde været sådan en kylling, havde jeg pakket min taske, og taget den første og bedste afbrudsrejse sydpå. Hvis jeg blev spurgt om hvem jeg i grunden var, ville jeg ikke have noget svar.

Digte, om den der kærlighed..

2010-07-19T16:09:00.000-07:00

Røde læber, blødende tårer (November, 2009)

Hendes hjerte blev penslet med gennemtrængende, rød maling
Da du forlod hende, stillestående i sit eget mørke
Hendes øjne blev matte og tomme, idet hun lod det ske
I det hun lod sig synke ned
Der hvor ingen blide kærtegn kunne nå hende -
Og føre hende ud af sine egne tankers, blødende helvede.
Alt omkring dig blev rødt, i det øjeblik
Du så sandheden i øjnende
Hun græder tåre af dit røde blod -
Hun får dig til at bede til den gud
Du ikke tror på.
Du kan se de sorte render
Omkring forgrædte, milde øjne
Du står på toppen af ingenting, betragter hendes silhuet;
Hun bider sig i læben
Svagheden, angsten, tårerne
Du kan smage blodet, fra de røde, bløde læber
Engang kendte du deres smag.
Den røde maling drypper
På hendes hvide silkekjole
- fra et ængsteligt hjerte uden tryghed, eller hjem.

Sælsomme hjerte (Januar, 2009)

Sælsomme hjerte
Lad kun fjerne drømme og håb
Trænge ind.
Lad blot knuste forventningers vingeslag
Kysse mit frygtsomme sind.
Lad mig hvile ved dit hjerte
Lad virkeligheden flyde
Som gift i mine årer
Når verden bliver for stor og ond.
Svøb min sjæl i fantasiens lette, tågede spind
Og fortæl mig at det jeg løber fra
Ikke er noget jeg behøver at være bange for.

Når mørket falder på (Marts, 2009 - et digt om døden.)

Sandheden skærer i mit hjerte
Så jeg gemmer den væk.
Om dagen...
Om dagen, er du blot et fjernt minde.
Jeg lader som om at smerten i mit hjerte
Ikke eksisterer.
At den er borte, ligesom du.
Når skyggerne bliver lange
Fyldes mine øjne med tårer
For kun i mørket...
Kun i fortvivlelsen og angsten
Kan du nå mig nu.
Kan du nå mig, som dengang du stadig var hos mig.
Din duft, som hæftede sig ved mine sanser
Lever stadig, i mit inderste hjertekammer.
Den får mig til at digte
Den får mig til at skrive
Selvom det aldrig var noget jeg formåede at praktisere
Dengang jeg stadig kendte den.
Man ved aldrig hvad man har
Før men mister dig.
Hvorfor, skulle du gå?
Jeg elsker dig, nu.
Kærligheden..
Den flyder som gift i mine årer nu.
Selv ikke mindet om dig
Kan varme mit ængstelige hjerte nu.

I morgen vil jeg... (august, 2008)

I morgen vil jeg skrive dit navn
Alene, stillestående
På et stykke parpir.
I morgen vil jeg smile og le fordi verden
Ikke længere virker så kold, og uoverskuelig.
Standser op midt i vrimlen...
Ligegyldige ansigter flyver hastigt forbi mig
Som et vindpust
Fra det uvirkelige, og fjerne.
Dem, jeg aldrig mødte ansigt til ansigt
Men stadig...
Stadig skræmmer deres kyniske latter, og kunstige smil
Stadig, er jeg bange
Bange for dem.
Måske var det dig der passerede mig i vrimlen?
En overveldende følelse
Af tomhed
- Kendte vi to engang hinanden?

Gennem hendes øjne.

2010-07-19T14:34:00.000-07:00

Hun knep modvilligt øjnende sammen så hårdt hun kunne. Havde på ingen måde lyst til at åbne dem igen, for at se ned på de røde, lysende tal under hende. Mon hun havde tabt sig yderligere? Hun vidste så udmærket, at dagen i dag på alle tænkelige måder afhang af, hvad tallene på vægten viste. Hendes humør, hendes syn på sig selv for slet ikke at tale om det aller vigtigste; omverdenens syn på hende. 200 g.. Det var de 200 g, som var så skæbnesvangert altafgørende for hende, og for dagens videre forløb. Hvorfor, vidste hun knap nok selv. Det eneste hun vidste var, at hun skulle veje 200 g. mindre idag. At det var det hun minimum skulle have tabt sig, siden i går morges, da hun sidst stod på vægten. Hvor idéen var kommet fra, havde hun ikke den ringeste anelse om. Men sådan var det. Sådan havde det været, de sidste mange måneder. Hun var ikke længere selv herre over sine handlinger. Alle de forvirrende tanker i hendes hoved, som hun så trodsigt gjorde alt for at undertrykke; den lille stemme, der gang på gang bekræftede hende i, at hun ikke var god nok... Det havde taget kontrollen. Hun havde intet at skulle have sagt overfor den stemme, der kun blev højere og højere i hendes hoved, som dagene gik, og kiloene raslede af hendes udhungrede krop.

Noget meget vigtigt, var gået tabt i hendes kamp for at blive tyndere. Noget hun ikke selv kunne sætte ord på, men som alligevel stak som et ukendt savn i hendes bryst. Inderst inde vidste hun, at kampen hun kæmpede var så godt som umulig at vinde. Hvorfor kæmpede hun så alligevel så modvilligt videre? Hvorfor trodsede hun den sidste snært af fornuft der var tilbage i hende, kun for at kunne komme bare et enkelt skridt tættere på sit endelige mål? Hun vidste det ikke. Hun vidste så godt som ingenting, lige for tiden. Hun åbnede øjende en smule på klem, stadig uden at se ned. Hun havde stadig muligheden.. Hun kunne stadig nå at flygte. Lukkede hun øjende i igen, steg ned fra vægten, og ventede på at de altafgørende tal ikke længere var synlige, ville alting stå tilbage fuldkomment uforandret. Hun ville værgen kunne ånde lettet op, eller synke endnu længere ned i det sorte hul, som hun sad så hjælpeløst fanget i. "Gør det nu, våg ikke at trodse min vilje! Vis din loyalitet overfor mig. Vis mig, at du virkelig vil det her!" Den lille stemme i hendes underbevidsthed, rungede højere og højere for hendes øre. Hun prøvede desperat at lukke af for den. Hun prøvede af alt sin magt, at lade som om hun ikke hørte dens spottende ord, men lige meget hjalp det på noget som helst. Hun var fanget. Fanget i sit eget fængsel af regler og ritualer. Hvem tilhørte denne ukendte stemme, som gang på gang beordrede hende til at mishandle sig selv, og svigte alle dem som stod hende nær, og holdt af hende? - Hun vidste det ikke. Præcis på samme måde som hun heller ikke havde den ringeste anelse om, hvorfor hun fulgte dens kommandoer til punkt og prikke.

Hun kunne høre den så tydeligt for sig. Stemmen. Den spillede som en knækket film i hendes forskruede hoved. Gentog de samme ting for hende, om og om igen. Ikke et eneste vågent øjeblik, fik hun fred fra dens hån og sport. Måske var det i virkeligheden hende selv? Måske var den lille stemme, slet ikke så fremmed som hun gik rundt og troede? - På den anden side.. På den anden side vidste hun godt inderst inde, at det ikke var hende der talte. At det livstruende projekt hun havde sat sig for, på nogen måde var af hendes egen fri vilje. Igen, vågede hun ikke at byde stemmen trods. Hun tog en dyb indånding, og åbnede med dunkende hjerte øjende. 49,3. Hun fik slynget det direkte op i ansigtet, og havde ingen våben. Intet forsvar. Hun mærkede skuffelsen brede sig, som et tungt lag af mørke i hendes krop. 49,3... Med hendes 1.73 centimeter, var det ingenting. I hendes verden, fyldte det nu alting. I hendes verden, var det langt over alt for meget. Hun havde tabt sig 100 g siden i går. Kun 100 g? Hvordan kunne dette overhoved være muligt? Hun havde gjort alt. Motioneret til hun i bogstavelig forstand var ved at besvime, ikke indtaget andet end koldt vand og en enkelt pære. Hun havde stillet de strengeste krav til sig selv! Hun var med nød og næppe kommet igennem det hele i går, med så meget fysisk smerte, at hun næsten følte at hun var ved at drætte om, og dø. I så fald, ville hun blive det mindste lig, i den mindste kiste. Det havde åbenbart ikke været godt nok. Det var på ingen måde optimalt, og hun vidste så ganske udmærket, hvad dette betød.,,

Der var ingen anden mulighed, end at prøve endnu hårdere i dag. I dag måtte hun ikke så meget, som overhoved nærme sig mad. Hvad menneskerne omkring hende skulle mene om denne sag, var i bund og grund ligegyldigt. Ingen skulle blande sig i hendes hemmelige plan. Ingen skulle få lov til at stoppede hende i, hvad hun nu var i gang med. Hun bevarede sin hemmelighed ganske godt. Dagene lignede efterhånden hinanden, det var den samme rutine, om og om igen. Hun løj og løj og løj, så det løb hende koldt ned af ryggen til sidst. Mest at alt for at dække over sig selv, men også for at skåne menneskerne omkring sig. Hvad ville de ikke sige, hvis de kendte til hendes hemmelige plan? Hvor ulykkelig ville hun ikke gøre dem som stod hende nærmest - dem som betød så uendeligt meget for hende, hvis hun afslørede sig? Hun blev ved med at fortælle sig selv, at hun jo kun løj for deres eget bedste. At sandheden, ikke altid var den bedste og mest rigtige løsning. En ting var, at de ville blive ulykkelige. En helt anden ting som måske ubevist gjorde hende endnu mere angst var, at nogen måske ville prøve at forhindre hende i at nå sit mål. Det mål som hun end ikke vidste hvad var, men som alligevel føltes som det eneste hun havde tilbage at leve for. Flere gange, havde hun troet at hun endelig havde nået det. Men hver gang - hver evig eneste gang, var reglerne blot blevet strammere, og målet endnu mere fjert. Det var som hun løb og løb, uden at rokke sig ud af stedet. Som om hun jagede noget som hun så inderligt ønskede sig, men som hun med sin sunde fornuft godt vidste, ikke var til. Hver gang hun troede at hun endelig var der.. Hver gang hun næsten havde holdt det i sine spinkle hænder, var det gledet ud af hendes greb. Som om det gang på gang smuldrede som sand imellem hendes fingre.

Hun vidste ikke længere, hvad hun skulle gøre af sig selv. Smerten indeni hende... Angsten og fortvivlelsen som ingen ende ville tage, åd hende op indefra. Hun havde sådan en enorm lyst til at lægge hele denne tyngende byrde fra sig, men havde ikke den fjerneste idé om, hvor hun skulle gøre af den. Ikke engang når hun sov, havde hun fred, for disse forstyrrende tanker. Selv i søvnen, jagede angsten for mad hende. Hun kunne drømme, at hun spiste. Den største, lækreste sandwich. Hun kunne smage den - hver eneste lille fiber i den. Hendes sultne, desperate krop kunne ikke andet, end at stoppe den i sig. Uden at tænke over hvor mange kalorier den indeholdt, eller hvor mange regler hun trodsede. Det var lige meget. Alt det handlede om, var at spise. Spise, til hun ikke kunne mere. Når hun endelig vågnede igen var det med tåre i de matte øjne, og en klup i halsen. Tårerne kunne stå ned i strides strømme, i flere timer. Det var hende ikke en gåde, hvorfor dette var drømmen der igen og igen blev spillet i hendes hoved, hver evig eneste nat. I dagtimerne kunne hun nemt bilde sig selv ind, at hun ikke savnede det liv hun tidligere havde levet, men om natten var det anderledes. Om natten kom alt det hun ikke ejede, til hende. Alt det hun havde smidt fra sig. Alt hvad hun i sin tid, havde taget forgivet. Hun skulle være stoppet, mens hun stadig havde et valg. Maden var et alt for tydeligt symbol på den lykke, som hun på ingen måder havde gjort sig fortjent til. Hun var den ikke værdig. Hun var ikke god nok, og vidste inderst inde, at hun aldrig ville blive det. Hun hadede hver og en af de fejl, hun så i spejlet. Hun hadede det faktum, at hun udelukkende kunne se fejl. Måske var hun ikke andet, end en stor fed fejl? For hver dag der gik, var det som om, at hun troede mere og mere på, at tingene netop forholdt sig sådan. Godt nok kunne hun tælle sine ribben. Godt nok gjorde det ondt når hun skulle side ned, fordi knoglerne stak ud - med stadigvæk.. Hun kunne stadig ikke se andet end fedt, når hun betragtede sig selv. Hun afskyede det fedt, som hun ikke ejede. Næsten ligeså meget, som hun afskyede mad. Det var urent. Ligeså urent, som hende. Hun følte sig beskidt. Ulækker.. Utilstrækkelig, på alle områder. Hvorfor skulle hun gå alt dette igennem? Hvorfor kunne hun for helvede ikke bare være, som alle andre? Hun ville bytte alt hun ejede bort, for bare en enkelt dag, som et andet menneske. For bare en enkelt dag, hvor alle disse forvirrende tanker som hun ikke længere selv var herre over, ikke farede utæmmeligt rundt i hendes bevidsthed..
-
Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad det er. Virkelige oplevelser, en novelle? - nok begge dele, når det kommer til stykket. I aften, kom jeg til at mindes denne periode af mit liv, som jeg aldrig rigtigt fik sagt helt farvel til. Anoreksien vil altid have en plads i mig, uanset om jeg så ønsker det, eller ej..
Skrevet d. 3 maj, 2009.

Glædelig jul, min kære.

2010-07-19T14:23:00.000-07:00

Det har snart været juleaften i en hel time nu. I 56 minutter, for at være helt præcis. Måske sover du. I givet fald, er du langt mere fornuftig end jeg. Jeg kan ikke sove, selvom jeg prøver ihærdigt. Jeg vender og drejer mig, skubber dynen af og på, og prøver at tænke på ingenting - men jeg kan ikke. Jeg hader disse aftener, hvor jeg er helt og aldeles alene med mig selv. Natten er så sort, og mit værelse så tomt og koldt uden dig. Uden alt dit rod, din jakke der ligger og flyder på gulvet, og dine skoleting som er sprædt udover mit skrivebord. Jeg har så mange sterinlys til at stå her inde, fordi jeg elsker det afdæmpede skær de giver, og varmen der bræder sig fra dem. De giver en helt speciel atmosfære, syntes jeg. Da du stadig var hos mig, tændte vi dem altid, når det begyndte at blive mørkt udenfor. Så lå vi på mit lille værelse i skæret fra dem, og fortalte hinanden historier. Historier om vores liv, håb og drømme. Historier der aldrig rigtig nåede længere ud, end til min sengekandt. Der dansede de for os, og lyste op omkring os, så vi ikke længere behøvede at frygte mørket. Vi snakkede om vores fremtid sammen, og om alle de ting, vi skulle nå engang. Og jeg lå så tæt ind til dig, at jeg kunne tælle hver og et af dine hjerteslag. Så tæt på at jeg kunne dufte dit hår, og den alt for dyre lacoste-parfume, jeg havde givet dig i fødselsdagsgave.

Du gav mig en indre ro, som jeg slet ikke kan sætte ord på. Måske, er det også derfor jeg nogle gange savner dig så uendelig meget, når jeg betragter lysene på mit værelse brænde stille ned. Og jeg ønsker.. Jeg ønsker, at lysene aldrig nogensinde ville holde op med at brænde.. Jeg ønsker, at flammen aldrig nogensinde skal dø ud, og at alting omkring mig, derfor ikke igen skal ligge stille hen i tavst, og ensomt mørke. Jeg begraver mig dybt under dynen, og lægger armene omkring mig selv. Lukker øjnene, og ånder langsomt ud. Og i det jeg igen tager en dyb indåndning, og åbner mine øjne, er det sommer. Jeg kan mærke dine arme omkring mig, og mit hoved, imod dit bryst. Jeg kan mærke, hvordan du i din søvn langsomt trækker vejret ind og ud. Hvordan du nogle gange spjætter en smule - for det gjorde du altid, dengang. Jeg kan mærke hvordan mine varme tårer triller ned af mine kinder, og lander på din brystkasse. Og jeg stryger dig over håret, og hvisker søde og kærlige ord, som jeg ikke engang rigtig selv kender. Beder dig så inderligt om at blive... Beder til den gud jeg ikke tror på om, at han aldrig nogensinde må tage dig fra mig igen. At vi aldrig nogensinde, må skildes ad..

Men når lysene er brædt ned, og natten igen har sænket sit uendelige mørke over os, er der intet tilbage. Der forsvinder du ligeså hurtigt som du er kommet, og lader mig igen alene med mig selv. Alene, i min egen ensomhed. Og jeg kan ikke rigtig græde. Ikke rigtig forstå. Ikke rigtig noget som helst. For det vi oplevede sammen i aften, er blot et minde. Du er ikke længere den dreng, som jeg betragtede sterinlysene brænde ned sammen med. Du er ikke længere det menneske, jeg elsker aller højest i hele verden. Du er en anden nu. Alting, er så forandret. Ikke engang kan jeg føle mig sikker på, at jeg nogensinde kommer til at se dit ansigt igen. Tiden har visket dig bort fra min hukommelse, men minderne, bærer jeg stadig tæt ind til mig, hver eneste dag. Vores minder - mine minder om dig, bor stadig i mit inderste hjertekammer. Og du skal vide, at jeg bærer dem med mig. Uanset hvor i verden jeg skulle vælge at flygte hen, uanset hvor livet så skulle føre mig til. Jeg elsker den dreng, der åbnede mit hjerte. Det menneske, der lukkede lyset ind i mit liv for første gang, og viste mig hvor meget kærlighed kan forandre tilværelsen til det bedre. Det menneske, var dig. Og uanset hvor vred jeg så end måtte blive på dig, og uanset om vi aldrig nogensinde kommer til at tale sammen igen, så vil jeg aldrig helt glemme det. Jeg vil altid stå i evig gæld til dig, og du ved, at skulle den dag nogensinde komme hvor du virkelig havde brug for et menneske til at støtte op omkring dig, så vil jeg altid være der.

Nu har det været jul, i 1 time og 34 minutter. Og alle mine tanker, alt min omsorg og alt min kærlighed, går i dette sekund til dig. Dig alene. I dette øjeblik strømmer minderne om dig igennem mine tanker, og fylder mig med en varme, som er svær at sætte ord på. Du tog et stykke af mit hjerte med dig, og uanset hvem jeg i fremtiden kommer til at elske, så vil du altid bære det stykke med dig. Uanset hvor i verden du måtte befinde dig, så vil jeg altid være hos dig. Holde om dig når du føler dig ensom, græde med dig når du mister noget der ikke kan erstattes, og glædes, når lykken smiler til dig. Jeg er ikke længere din, men det lille stykke af mit hjerte som du tog med dig da du gik, vil altid tilhøre dig. Det er det bånd, der binder os sammen - om vi vil kendes ved det, eller ej. Der er så mange ting, som du burde vide. Så mange usagte ord der hænger i luften omkring mig, og gør det svært at trække vejret ordenligt. Desværre tror jeg aldrig rigtig, at jeg vil kunne beskrive mine følelser for dig, værken ansigt til ansigt, eller på skrift. Du ville aldrig helt kunne forstå det. Selv jeg, kan havde svært ved at forstå mig selv nogle gange.

Jeg er kommet mig ovenpå vores brud, men minderne hjemsøger mig stadig. Nogle gange varmer de mig, og andre gange er de så tunge at bære rundt på, at det næsten syntes umuligt for mig. Men klokken er mange, og det har nu snart været jul i to timer allerede. Jeg tror, at jeg vil prøve at falde til ro nu. Måske vil jeg græde, måske ikke. Måske vil jeg spille nogle af vores sange, og mindes tiderne med dig, måske vil jeg ikke. Jeg ønsker dig alt godt i verden. Jeg ønsker dig en fantastisk jul, med oprigtige mennesker omkring dig, som du elsker og holder af. Hvis der virkelig findes engle - og en nat som denne kan virkelig få mig til at tro på at der gør, så håber jeg at en af dem vil holde hånden over dig. Passe på dig, ligesom du passede så godt på mig. Måske var du min engel. Måske var du min første virkelige kærlighed. Måske gled vi fra hinanden, før vores virkelige liv sammen for alvor var startet. Måske, er jeg ligeglad. For du kom, og du gik. Du tog en masse med dig, men lod også en masse fantatiske ting blive tilbage. Det er det der virkelig tæller, og det er det, som jeg altrid vil elske dig for. Glædelig jul, min kære.

Om at falde..

2010-07-19T14:08:00.000-07:00

Jeg tror at jeg savnede noget, som jeg ikke helt vidste hvad var. Det noget. Det noget jeg savnede så inderligt, tog bo i ham. Det formede sig efter hans skikkelse, og karakter. Måske var det også derfor at jeg – en pæn pige der ellers ikke plejede at gå hånd i hånd med forkerte folk, forelskede mig så inderligt i ham. Han var så meget anderledes, end alle de andre fyre, jeg ellers havde haft et godt øje til. Hans øjne, var det første der fangede min opmærksomhed. De var mørkeblå. Faktisk næsten helt unaturligt mørkeblå, nu jeg rigtigt tænker efter. Når han ikke havde røget, hvilket med tiden blev en sjældenhed, var de også levende og smilene. Han havde smilende øjne. Omkranset af små, fine fuger, der vidnede om at hans ungdom efterhånden var svundet en smule ind med årene.

Han havde mig præcis hvor han ville have mig, lige fra den første gang han smilede til mig. Jeg faldt i med begge ben, og kunne ikke rigtig komme op igen. Jeg kunne ikke lade være med at stirre fascineret på ham fra den anden ende af lokalet, betragte hans bevægelser, den måde han førte sig frem på.. Alt ved ham virkede så spændende, og nyt. Når han en gang imellem gengældte mit blik med et lille, skævt smil, kunne jeg ikke ret meget andet end at se bort. Min stolthed forhindrede mig i at holde blikket fastholdt. Jeg kunne ikke på nogen måde få mig selv til at vise ham, hvor dybt jeg egentlig var faldet. Faldet for ham. Han var ikke sådan en man gik hen og forelskede sig i. Nej, man faldt. Man snublede over sine egne ben, og faldt lige på næsen. Faldt hen i en underlig og sløv tilstand, hvor det eneste man rigtig kunne fokusere på, var ham. Hans smil, der lyste det ellers så alvorlige ansigt op, og de trætte, blå øjne. Et eller andet sted kunne det vel godt sammenlignes med, at være skæv. At befinde sig i en kæmpe hashrus. Alle lydene og farverne blev så meget smukkere, når han var i nærheden. Alle sanseindtrykene blev forstærket, og væltede ind over en så man knap nok kunne overskue det hele på en gang. Alligevel, kunne jeg ikke andet end at smile. Smile fordi sommerfuglene i min mave ingen ende ville tage, og alt omkring mig pludselig var blevet så ligegyldigt. Det eneste vigtigte; det eneste der virkelig betød noget, var ham. Han havde læber som morfin. Når han kyssede mig, var det som at blive blæst tilbage, og vælte omkuld. Mine ben rystede under mig, og det eneste jeg rigtig kunne tænke på var, at det aldrig måtte stoppe. Jeg var faldet. Så dybt, så inderligt. Jeg kunne ikke andet, end at falde..